Antik sølvfarvet sauce- eller suppeske med jagthundehoveddetalje (6755)

DA

Antik sølvbelagt sauceske med jagthundehovedmotiv

Fremstillingsperiode Skeens fremstilling dateres til slutningen af 1800-tallet, i opblomstringen af Belle Époque og historismen. Den repræsenterer den udsøgte europæiske jagt- og kabinetbordkultur, hvor hvert serveringsredskab i spisestuerne på godser og jagtslotte tjente som et tematisk kunstværk, der understregede æstetikken ved selskabelige middage og fejring af jagttrofæer.

Materiale og design Genstanden er fremstillet af en solid, tung metallegering belagt med en højkvalitets og tæt sølvbelægning. Skeens design er funktionelt og dekorativt på samme tid – den har en dyb, glat skål med en udtryksfuld, asymmetrisk buet tud, der sikrer nem og præcis servering af varm suppe, bouillon eller stege, uden at spilde væske på dugen. Det slanke skaft overgår i midten til et elegant, snoet reliefsegment, og toppen afsluttes med et kunstnerisk støbt, filigranhåndtag. På dette er der på begge sider, i en stil med fremragende anatomisk realisme, afbildet hovedet af en drivende hund eller en mynde (borzoi) jagthund i profil silhuet, suppleret med et fint udformet jagtsymbol – en krans af egetræsblade og agern.

Anvendelse og stand Denne type tematiske bordredskaber er fremragende og iøjnefaldende accenter til festborddækning, især ved servering af vildt og klassiske stege. Den komplementerer store porcelænssuppeterriner eller sølvbelagte sauceskåle perfekt. Skeen er i fremragende antik bevaringstilstand – konstruktionen og skaftet er fuldstændig solide, lige og uden bøjninger eller deformationer. Den sølvbelagte overflade har bevaret en behagelig, ren og ædel glans med en naturlig alderspatina i fordybningerne af relieffet, der fremhæver hundens pels og egetræsbladenes tekstur, hvilket bærer den sande samlingsværdi.

Øjebliksbillede fra tiden: Edvard Munch gik langsomt hen til vinduet, hvor det kølige eftermiddagslys gled hen over værkstedets træpaneler. I hjørnet af rummet, ved siden af en porcelænsterin, fangede et slankt, sølvbelagt redskab solstrålerne og kastede bløde refleksioner på den mørke bordplade med sin dybt buede skål og snoede linjer. Han rørte ikke ved genstanden, men observerede blot, hvordan den skulpturelle hundehovedkontur og egetræsmotiverne på håndtagets ende i halvmørket opfangede de sidste stråler, som om en jagthistorie var standset i denne stilhed for evigt. Sølvets kølige glathed og materialets varme glans bragte en hyggelig tilfredshed ind i salonen, og denne rolige forventning forblev i boudoiren længe efter, at den dejlige eftermiddagssol helt var forsvundet.

RU