Messing og træ vægskab med dekorative beslag, renæssance-stil (4081)

Mål:
Højde: 33,5 cm
Bredde: 24,5 cm

33,5 cm H x 24,5 cm B x 8 cm D
Messing- og trævægsskab med dekorative beslag – renæssancegenoplivning
Dette usædvanlige messing- og trævægsskab (brass cabinet) er et udsøgt stykke fremstillet i renæssancegenoplivningsstil, hvor en skinnende messingfront og varmtonet træ kombineres i en lille, men imponerende form. Skabslågen er dækket af et gennemarbejdet messingpladepanel med dekorative beslag, der efterligner gammelt smedejern – næsten som en miniature middelalderkiste eller sakristidør.
Fremstillingsperiode
Slutningen af 1800-tallet, Vesteuropa.
Anvendelse
Dekorativt og funktionelt vægsskab – velegnet til nøgler, små skatte eller som et karakterfuldt accentstykke i en entré, et arbejdsværelse eller et interiør med historisk stemning.
Tilstand
God alderssvarende stand. Messingen viser en smuk, flerfarvet tidspatina med et iriserende skær, der er karakteristisk for gammel messing. Træet har bevaret sin varme tone; små tegn på tid kan ses. Beslagene har bevaret deres skarpe mønster. Genstandens tilstand afspejles fuldt ud i fotografierne.
Form og dekoration
Skabets front er fuldstændig dækket af et messingpladestykke, dekoreret med lange, dekorative beslag (pentures) udskåret i spiraler og blomsterrosetter – de efterligner renæssancens smedejerns hængselplader, der engang fastgjorde tunge døre. I midten sidder en dekorativ lås med lilje- og spiralornamentik. Lågen hviler på en messinghængsel. Kabinettet er lavet af varmtonet træ med messingkant langs siderne. Monteringshuller ses på bagsiden, hvilket indikerer, at det har været monteret på en væg. Det tynde kabinet og den dekorative facade tyder på, at skabet sandsynligvis har tjent som opbevaring til nøgler eller små værdigenstande.
Materiale
Messing (pladefront og støbte beslag) og træ (kabinettet); genstanden er bemærkelsesværdigt tung.
Belle Époque (Den Skønne Tidsalder) Øjebliksbillede: Den gamle husholderske, der i tredive år havde bestyret et silkehandlerhjem i Lyon, nærmede sig hver aften før sengetid væggen ved trappen. Hendes fingre, ru af årtiers arbejde, fandt den velkendte messinglås i mørket, før lyset fra stearinlyset nåede den. Et klik – døren åbnede sig, og indenfor skinnede en række nøgler, hver med sin egen historie: kælderen, sølvskabet, den afdøde herres kontor. Hun dvælede et øjeblik, for hun kendte vægten af hver nøgle og hver dør, den åbnede. Derefter lukkede hun skabet, tog stearinlyset og gik ovenpå, og efterlod messingen til stille at skinne i mørket som en trofast vogter.