Elegant, næsten 1,9 m høj salonstaffeli i neorokoko-stil. Trækorpus med håndtegnede guldbånd; krone, midterstykke og nederste bue rigt forgyldt med rocaille-krøller og akantusblade. Repræsentativ gulvstander til maleri eller spejl. 500,00 €
You’re now subscribed to price tracking for this product. We’ll notify you if the price drops. 
Stort træ salonstaffeli med forgyldt rokoko-dekoration (4596)
Højde 188 cm Farve GuldMørkebrunRød
Beskrivelse
SÆT:
Højde: 188 cm
Stor salonstaffeli i træ med forgyldt rokoko-dekor
Denne elegante, næsten 1,9 meter høje salonstaffeli (engelsk giltwood easel) er udført i udsøgt neorokoko-stil — en stil, der i anden halvdel af 1800-tallet vendte tilbage til interiører som en hyldest til Ludvig XV’s lette ynde. Korpus er lavet af løvtræ med en varm, rødbrun nuance og er dækket af håndtegnede, fine guldvolutter og slyngninger. Kronen, midterstykket og den nederste bueformede liste er rigt forgyldt med rocaille-krøller, blade og asymmetriske konkylier — kontrasten mellem det mørke træ og den skinnende forgyldning giver genstanden et festligt, næsten teatralsk udtryk.
Trefods-konstruktionen med en justerbar midterste støttelist gør det muligt sikkert at udstille malerier, spejle eller indrammede paneler i forskellige højder.
Fremstillingsperiode. Efter stil og udførelse — salonstaffeli udført i neorokoko/historisme-stil; datering skal præciseres ved personlig besigtigelse. Løbenummer i data (4596) er ikke en dateringsmarkør.
Anvendelse. Repræsentativ gulvstander til maleri, spejl eller udstillingsplade i stuen, salonen, galleriet eller butikken. En dekorativ accent, der i sig selv er et kunstværk.
Stand. Stabil og intakt. Forgyldningen har naturlig slitage og patina visse steder, enkelte slidmærker ved benenes nederste del og korpus — svarer til alderen og giver en autentisk karakter.
Et øjebliksbillede fra Anden Kejserdømme: Eleonora Duse trådte ud fra morgentræningen og stoppede i salonens halvmørke. På væggen, på den høje forgyldte tripod, stod hendes nye portrætskisse — træet varmt under fingrene, de forgyldte krøller kølige og glatte, reflekterende lyset, der brød ind gennem vinduet. Rummet duftede af friskklipne roser og voks; bag døren spillede nogen sagte klaver. Hun fulgte med øjnene den gyldne linje, der snoede sig op ad korpusset til den skinnende krone, og mærkede den stille stolthed, hvormed en smuk ting holder et smukt billede — begge hinanden værdige.
