Mahogni bord spejl med smykkeskrin – Louis Philippe stil (3464)

Mål:
SÆT:
Højde: 69 cm
Længde: 73 cm

Højde: 69 cm Længde: 73 cm Dybde: 28 cm

Mahogni bordsspejl med smykkebokse — Louis Philippe-stil

Dette udsøgte, fritstående bord- eller toiletbordsspejl (psyché) er et ædelt og funktionelt eksempel på interiør fra midten af 1800-tallet. Fremstillet af højkvalitets mahognitræ, har det en dyb, varm og mættet tone med en udtryksfuld naturlig træstruktur. Spejlets design er kendetegnet ved flydende, afdæmpede, men tydeligt elegante linjer, der er typiske for Louis Philippe (Louis Philippe) stilen. Den ovale spejlramme er monteret mellem to S-formede, svungne og udsmykkede sideholdere, der tillader ændring af glassets hældningsvinkel. Spejlets base er formet i en flydende, bølgende form og indeholder to symmetriske, runde bokse med hængslede låg, som historisk blev brugt til opbevaring af smykker eller fine toiletartikler.

Fremstillingsperiode Genstanden er et autentisk originalt kunstværk inden for dekorativ og anvendt kunst fra midten af 1800-tallet (ca. 1850–1860), skabt i Louis Philippe-perioden i Vesteuropa.

Sjældenhed og betydning Fritstående toiletbordsspejle med begge funktionelle smykkebokse og originale mekanismer fuldt bevaret er en sjælden fund. De legemliggør en tid, hvor privatliv og morgenritualer i den intime boudoir-atmosfære fik særlig æstetisk betydning og elegance.

Anvendelse Spejlet er designet til at blive placeret på et stort toiletbord, en kommode eller en konsol i soveværelset eller boudoir-området. Det forvandler øjeblikkeligt enhver overflade til et historisk og romantisk hjørne af rummet, der tjener både som et praktisk spejl og som en elegant og visuelt iøjnefaldende interiørdetalje.

Stand Meget god, autentisk visuel og teknisk stand. Mahognitræets overflade er glat, med en behagelig naturlig silkeagtig glans og minimale tegn på tid. Drejemekanismen og smykkeboksens hængsler fungerer upåklageligt. Genstandens stand afspejles fuldt ud i fotografierne.

Snapshot fra midten af 1800-tallet, teatrets kulisser (Dace Akmentiņa): Bag teatrets tykke fløjlsgardiner runger den utålmodige mumlen fra teatersalen, mens orkestermusikerne stemmer deres instrumenter for sidste gang før den store premiere. Luften er tung og spændt, mættet med røgen fra brændende stearinlys, skyer af pudder og duften af friske roser fra nyligt ankomne kurve sendt af Rīgas og Tērbatas mest passionerede teaterelskere. I dette hastige øjeblik af venten og nervøsitet, hvor hvert bank på garderobedøren føles som en proklamation af en ny æra, hersker en rolig og ædel fred i rummet, beskyttet af de gamle, trofaste genstande.

Teaterdivaen Dace Akmentiņa (Dace Akmentiņa) i de sidste øjeblikke før hun træder på scenen, retter en lok hår og kigger opmærksomt ind i det ovale, drejelige spejl på sit toiletbord. I dens varme, polerede mahogniramme og svungne sideholdere leger det svage stearinlys, der afspejler hendes ængstelige, men strålende blik og silketøjets raslen. Hun rækker ud efter det sidste smykke til sin morgenrutine, og hendes fingre rører ved det glatte, kølige trædæksel, bag hvilket i den lille smykkeboks ligger en perlekæde stille — denne ædelt ranke form på bordet står som et trofast vidne bag scenen til øjeblikket, hvor skønhed og kunst forbereder sig på at erobre verden.