Stor, lav neorokokko lænestol med udskæringer, valnød

Neo-Rokokostol — En udskåret rokokostol i valnød

Dette store, lave og dybe, højderyggede sæde er en rokokostol, der vugger sidderen som et blødt bassin og repræsenterer den Neo-Rokokostil fra historicismens æra på sit mest omsluttende. På toppen skabte en træskærer en rig udskæring — snoede roser, et coquille (skal) motiv og akantusblade — mens valnøddetræsstellet flyder ned i yndefulde cabriole-ben med en messingnaglekant.

Udskæringen og komforten af denne rokokostol

Neo-rokoko-øjebliksbillede: Marcel Proust (Marcel Proust) trådte ind i den dunkle lejlighed på Boulevard Haussmann og stoppede et øjeblik. Hans blik strøg langsomt hen over mesterens udskæring — de snoede roser og skålformen, der i det svindende aftenlys syntes næsten levende. Så gav han efter og sank dybt ned i den bløde, omsluttende form som i et varmt bad, og det blide fløjl pressede stille mod ham som en solopvarmet sommereng. I rummet var der kun raslen af papir under hans fingre og den fjerne klirren af vogne på brostenene. I denne flydende, smigrende form levede en dyb, næsten glemt fred — den undvigende følelse af lykke, som forfatteren brugte sit liv på at holde fast i sine endeløse sætningsranker.

Stolen er lavet af valnøddetræ i en varm, rødlig, mørkt poleret tone og dateres til omkring 1880–1900. Den primære kunstneriske værdi ligger i topudskæringen: det udtryksfulde coquille, de vævede roser og de udfoldede akantusblade er det ægte arbejde af en træskærer. Med sit store, lave sæde og høje ryg udgør denne rokokostol en slående accent — ideel til læsning ved et vindue eller som en troneagtig siddeplads i en statelig salon.

Stolen er i god, solid stand med frisk stribet oliven- og guldfløjlsbetræk og en dekorativ messingnaglekant. Overfladerne har en ædel mørk patina med enkelte tegn på alder og brug. Standen afspejles fuldt ud på fotografierne.