Antik fransk Limoges porcelænsæske med Fragonard-scene og signatur (6714)

Mål:
Højde: 8.5 cm
Bredde: 13 cm

EN

Mål: Højde — 8,5 cm Bredde — 13 cm Dybde — 9 cm

Antik Limoges porcelænsæske med Fragonard-scenemaleri

Produktionsperiode Æsken blev lavet i slutningen af ​​det 19. eller begyndelsen af ​​det 20. århundrede, under Belle Époque (Smukke Æra) perioden. Den repræsenterer den raffinerede boudoir- og sminkebordkultur, hvor hver lille genstand tjente som en dekorativ holder til damers smykker, breve og minder.

Mager og historisk scene Inden i låget er en håndskrevet inskription, der identificerer maleriets tema, bevaret: “Le Chiffre d’Amour” D’après Fragonard / Décor main (Kærlighedsbrevet / Efter Fragonard / Håndmalet). Den centrale komposition er en fortolkning af mesterværket fra 1779 af den anerkendte rokokomester Jean-Honoré Fragonard — en dame i en lyserød kjole ved et træ, der indgraverer sin elskers initialer, ledsaget af en loyal hund. Overfladen af ​​låget bærer også den originale signatur af selve maleren-dekoratøren, Gaultier. På bunden af ​​æsken er det historiske grønne Limoges fabriksstempel, som bekræfter genstandens ægthed og oprindelse blandt kendere.

Materiale og finish Æsken er lavet af højkvalitets, tyndvægget hvidt porcelæn. Dens ovale krop er belagt med en blød himmelblå baggrund, med fragmenter af hvide, reliefperle- og blomsterguirlande-bånd, der pryder siderne. Kanten af ​​låget er accentueret med en delikat, skinnende guldbelægning. Æsken står på fire distinkt buede, skulpturelle fødder, helt dækket af tykt, skinnende forgyldning.

Anvendelse og stand Denne porcelæns smykkeæske Limoges smykkeæske er en fremragende accent til et sminkebord, kommode eller salonvitrine. Den er i fremragende antik stand — porcelænet har ingen revner eller skår. Den håndmalede dekoration og guldbelægningen på fødderne forbliver levende og intakte, hvilket bringer en behagelig patina af alder og århundreder gammel elegance til rummet.

Et Belle Époque snapshot: Prinsesse Mathilde Bonaparte (Prinsesse Mathilde Bonaparte) sad stille ved sit sminkebord, hvor det parisiske eftermiddagslys gled over fine sølvbørster og parfumeflasker. I hjørnet af rummet, ved siden af ​​spejlet, glødede en lille, blålig porcelænsform, dens fire forgyldte fødder holdt fast vægten af ​​en dames hemmeligheder over bordpladen. Hun rørte ikke ved karret, observerede blot, hvordan i det svage lys den lyserøde figur og små blomster på låget syntes at fryse i en naturlig scene, som om Fragonards historie åndede i rummet med eftermiddagsbrisen. Materialets kølige glathed og de forgyldte detaljers varme ånd bragte en hyggelig tilfredshed til boudoiren, og denne rolige forventning dvælede i salonen længe efter, at det blide aftenlys var falmet.

RU