Onyx sofabord med forgyldt bronzebase og kvindelige maskaroner (5294)

KOMPLEKTS:
Height: 56.5 cm
Width: 39.5 cm

Onyx sidebord med forgyldt bronzebase og kvindelige maskaroner — rokoko

Dette elegante runde onyx sidebord (onyx table) er en udsøgt dekorativ guéridon i rokoko og historistisk stil, hvor den varme, brogede sten og det forgyldte bronze forenes i en let, yndefuld form. Bordet er skabt som en lille luksuriøs accent — et sted til en lampe, en vase eller et glas ved lænestolen, som i sig selv tiltrækker blikket.

Mål: højde 56,5 cm · pladebredde 39,5 cm.

Fremstillingsperiode
Bordet er fremstillet i midten af det 20. århundrede i historistisk stil, der efterligner den franske guéridon tradition fra det 19. århundrede med forgyldt bronzesokkel og stenplade.

Konstruktion og dekoration
Den runde plade består af broget onyx med varme gulbrune og cremefarvede årer, omkranset af en forgyldt bronze bølget, “dråbeformet” kant. Den slanke søjle består af to bronzekar med rige blomster- og akantusrelieffer, imellem hvilke der er indsat et slebet onyx-forbindelseselement. Den trebenede base er dekoreret med tre kvindelige maskaroner — klassiske kvindeansigter med langt hår, der flydende overgår i akantusvolutter og skælformede palmetter.

Materiale
Onyx (sten) plade og søjleelement; sokkel og base — forgyldt bronze (ormolu).

Stand
God alderssvarende stand. Onyxen har bevaret sit smukke naturlige mønster og polering. Det forgyldte bronze viser en varm glans med en let patina visse steder.

Anvendelse
Dekorativt sidebord til lampe, vase, bog eller drink; passer lige så smukt ind i stuen, soveværelset eller ved lænestolen i et interiør med historisk karakter.

Belle Époque (Den smukke tidsalder) øjebliksbillede: Komponisten Jules Massenet var blevet forsinket i en parisisk salon efter en koncert og sad nu i en ensom stol ved vinduet, mens andre gæster stadig samledes omkring klaveret. På det lille onyxbord stod et urørt glas champagne ved siden af ham, og stearinlysets skær gled over stenens årer og fik den til at glimte som en frossen honningstrøm. Hans fingre rørte legende ved et af de forgyldte kvindeansigter ved basen — koldt, glat, evigt roligt. En ny melodi, blid og en smule trist, lød allerede i hans hoved, og han vidste, at den ville blive hos ham til morgenen. Uden for vinduet forsvandt Paris gradvist; han smilede og lod musikken vokse i stilheden.