Antik Louis XV-stil karaffel- eller flaskeholder i forgyldt messing (6764)

Mål:
Højde: 29,5 cm
Længde: 35,5 cm
Bredde: 14 cm

Højde 29,5 cm, længde 35,5 cm, bredde 14 cm.

Louis XV-stil forgyldt messing karaffel- og flaskeholder

Fremstillingsperiode
Standeren blev fremstillet i slutningen af 1800-tallet, i Belle Époque (den smukke æra) og historicismens periode. Den er formet under indflydelse af fransk nybarok og Louis XV-stil, som dikterede moden for plasticitet af naturlige former, asymmetri og flydende motiver i europæisk festbordskultur i slotte, herregårde og borgerlige saloner.

Materiale og design
Genstanden er et solidt og højkvalitets håndværk inden for brugskunst, udført i solid støbt messing eller bronze med en behagelig, varm gylden glans. Konstruktionen er designet til sikker placering af to flasker eller karafler ved siden af hinanden. Begge ender af standeren er dekoreret med to høje, skulpturelle paneler med gennembrudte akantusranker og rokoko-volutter, der går over i praktiske håndtag. I midten deler en buet metalramme de to karaffelpladser, hvilket forhindrer beholderne i at komme i kontakt med hinanden. Bunden af standeren har en glat, bølget sort spejlflade, der smukt reflekterer metalforgyldningen, mens undersiden er fuldstændig trukket med tæt, ribbet sort fløjl eller tekstil for at beskytte polerede mahogni- eller egetræsbordflader mod ridser. Konstruktionen hviler stabilt på fire støbte, buede ben.

Anvendelse
En sådan antik karaffel- eller vinflaskeholder i messing er i dag et flot og funktionelt midtpunkt på bordet. Den er ideel til at vise krystalkarafler med spiritus eller udsøgte vinflasker frem under festmiddage og tilfører øjeblikkeligt serveringen historisk substans og atmosfære.

Tilstand
Genstanden er i fremragende og fuldstændig autentisk antik stand. Metalrammen og de gennembrudte håndtag er faste, stabile og uden strukturelle skader eller brud. Forgyldningen har bevaret en behagelig, ædel glans med naturlig alderspatina i fordybningerne, og den sorte bund er ren, hvilket vidner om ægte kendskab. Genstandens tilstand afspejles fuldt ud i fotografierne.

Et øjebliksbillede fra Belle Époque: Arthur Schnitzler stod stille ved vinduet, hvor eftermiddagssolen oplyste de mørke hjørner i spisestuen i en wiener-salon. På det dækkede bord, ved siden af lyse porcelænskrus, stod en slank, forgyldt metalsilhuet stille, hvis gennembrudte buer fangede lyset, der kom ind i rummet, og reflekterede skyggerne fra krystalglassene. Han rørte ikke ved genstanden, blot observerede, hvordan de bugtende akantusbladmotiver på karaffelfæstet i halvmørket stilnede over den glatte, sorte base, som om de vogtede den rubinrøde vin, der var placeret der. Glatheden på metaloverfladen og materialets varme tone bragte en hyggelig tilfredshed ind i rummet, og denne rolige forventning varede længe efter, at den smukke eftermiddagsglans helt var forsvundet.